|
|||||||||||||||||
|
Om spilpersonerneLouise GrønholdtSpilles af Mikkel Brunberg. Louise er en meget attraktiv ung kvinde ...lige under de tredive. Hun fylder mentalt meget i et rum, og er med sin juridiske baggrund en glimrende repræsentant for firmaet i forretningssammenhænge. Et sted hvor Louise mangler overbevisning i lederstillingen er, når der skal tages hurtige beslutninger. Her er hun tilbøjelig til at overlade arenaen til adrenalinjunkierne mens hun står i baggrunden og bevarer det kølige overblik. Bliver hun presset ud i en sådan situation ender det sommetider med uovervejde handlinger - og senere en urolig pulsen på en af de cigaretter hun hader så meget! Hun er stoppet med at ryge ... flere gange! Louise er kendt og berygtet i firmaet for et par gange at have reddet sig selv og sine ansatte ud af penible situationer ved hjælp af en mobil og et par telefonopringninger! Preben HyltoftSpilles af Henrik Bisgaard. Mads RavnborgBlev Spillet af Mia-Maria Nielsen. Mads fik desværre et rigtig godt tilbud fra en stor amerikansk detektivkæde (Landau, Luckman & Lake), med kontorer over hele verden. Derfor arbejder han ikke længere i bureauet. Mads har tidligere været meget interesseret i jeeps og jeep-kørsel på konkurrenceplan. Det kan godt være at Alex er den der kan køre hurtigst, men Mads var til gengæld den der kunne komme frem over alt. Mads' speciale er overvågning, hvilket har efterladt et hul i bureauet efter hans opsigelse. De andre er dog ved at komme efter det, men der er stadig en manglende plads i rækkerne. Mads er en meget tør og reserveret personlighed, som kan være svær at komme ind på. Og det er de færreste i bureauet der kender ham godt. Faktisk er det kun Preben og Preben der virkelig kender Mads. Preben SchmidtSpilles af Martin Jensen. Opdagelser er hans udfordring i livet, hans mål med tilværelsen. Han er hverken specielt iøjnefaldende i gadebilledet eller fremhævende over rummets inventar. Han er den grå skygge, der bare er til stede uden direkte at være skummel og gemt. Med en fortid, der ikke er kendt af mange, har han gentagne gange deltaget i opklaringer, som har skabt historie. Preben bryder sig dog ikke om opmærksomhed og offentlig søgelys, så han overlader som regel æren og pressens fokus til andre. Preben er heller ikke synderlig tilfreds med den nye bureau-styring og -besætning. For mange opkomlinge og nye 'jeg-ved-bedre'-personer uden erfaring, som ikke kan måle sig med makkerparret Preben og Preben. De to har præsteret, hvad andre end ikke overvejer at sætte sig som drøm. Men det er ikke for æren og pengene, at Preben er med på holdet. Det er sporten og udfordringen. Preben jagter opgaven og løsningen. Ikke berømmelse. Alexander D. WesterbergSpilles af Rikke "Munchkin" Sørensen. Alex er en nydelig ung mand: Velklædt, høflig og beleven, tydeligvis et barn af det bedre borgerskab. Alex er også bureauets ubestridte drengerøv og rapkæftede aldersfacist (alt over 25 er skindødt!), som indimellem må sættes på plads for ikke at gå helt i selvsving og sætte eget og/eller andres liv på spil. Han deltager naturligvis i det daglige arbejde på bureauet, men foretrækker helt klart opgaver med høj adrenalinfaktor og gør sig meget umage for at undgå papirarbejde. Faktisk er det lidt utroligt (og nok til en vis grad Louise og Prebens fortjeneste), at han ikke er kommet galt af sted endnu, for han glemmer ofte at overveje konsekvenserne af sine handlinger. Det vigtigste er, at det er spændende! Hans speciale i bureauet er helt klart kørsel i pressede situationer, omend han officielt set blev ansat som receptionist, eftersom han på ansættelsestidspunktet (4/4-2011) kun var 16 år (og et halvt...). Hvor det falske kørekort (som gjorde ham to år ældre) kom fra, og hvorfor han fik jobbet for næsen af flere andre kvalificerede ansøgere er en velbevaret hemmelighed mellem ham og Louise. Men som Preben siger: "Han kører godt... men han kører fandeme stærkt!" Andre hemmeligheder Alex har holdt fast på indtil videre er Louises virkelige alder (som han vist er den eneste anden i bureauet, der kender) samt hvordan han egentlig finansierer sin livsstil, for hans forbrug giver til tider indtryk af, at detektivjobbet ikke er hans eneste indtægtskilde (medmindre Louise giver ham særlige bonusser)." Nicolai Lukas HansenSpilles af Mikkel "Bente" Mørkeberg. Nicolai L. Hansen 28 år, kommer fra en lille by ved vestkysten i Jylland. Opdraget indre missionsk men har efter at have forladt hjemmet også forladt familiens tro. Han bor i et kollektiv i det indre København, sammen med en masse fyre han gik på uni med. De har startet et firma sammen som hedder Gazer Consulting, det er dels et computer konsulent firma og dels driver de en internet søgemaskine. Men efter firmaets start og de første svære år, har Nicolai valgt kun at tage sig af det administrative arbejde i firmaet. Som side job er han nu ansat i Detektivbureauet Grønholdt, hvor han er ansvarlig for IT. Derudover deltager han også i bureauets daglige arbejde. Nicolai er en pæn ung mand der som regel er velklædt, når han ikke lider under hans værste svaghed, som er en lettere klodset adfærd. Han er hvad man kan definere som en fumletumler. Af faglig baggrund er Nicolai datalog men han har også en bachelor i psykologi og japansk. Nicolai ses ofte sammen med det Københavnske jetset, hvor han er kendt og vellidt. Camilla JahnSpilles af Lisbeth Wolfram. |
||||||||||||||||