Selvbeskyttelsesakten af 2007

Som reaktion på politiets manglende muligheder for at forhindre vold og andre forbrydelser blev Selvbeskyttelsesakten af 2007 gennemført. Loven tillader selvforsvar efter kort eferforksning af selvtægtsmandens stilling, og den tillader præventiv overvågning og efterforskning udført af private, dog under de almindelige krav om dommerkendelse etc.

Et resultat af Selvbeskyttelsesakten er, at arbejdsområderne for detektivbureauer og dusørjægere er blevet stærkt udvidet. Desuden er private vagtværns arbejde blevet betragteligt lettere.

Akten

Selvbeskyttelsesakten af 2007 fastslog, at det var legalt for borgere at udføre politiarbejde, når blot de ikke krænkede andre borgeres rettigheder. Senere forordninger afstak retningslinierne for detektivbureauernes arbejde. I det store og hele kom retningslinierne til at ligne det, der lå til grund for politiets arbejde.

Dommerkendelser

Ligesom politiet må et detektivbureau først skaffe sig en dommerkendelse - enten gennem dommervagten eller pr. fax - før det kan krænke privatlivets fred. Det gælder indtrængen på privat ejendom, aflytning, overvågning og fremskaffelse af fortroligt materiale. Dommeren overvejer, om der er tale om berettiget mistanke, og hvis han mener det, giver han sin tilladelse. De tager ca. 15 minutter.

Skulle det senere vise sig, at der IKKE var berettiget grund til dommerkendelsen, kan detektivbureauet risikere bødestraf og at blive sagsøgt af den krænkede.

Offentlige kontorer

Detektivbureauer har ret til at indhente oplysninger fra offentlige kontorer (dog evt. med dommerkendelse). Udleveringen af oplysningerne foregår så hurtigt eller langsomt, som det offentligt kontor ser sig i stand til, og man må betale den forlangte pris for arbejdet. De fleste kontorer er selvforvaltende og betragter disse opgaver som en mulighed for at skaffe en let profit.

Registre og arkiver

Et af staten godkendt opklarings- eller sikkerhedsbureau har mulighed for at tegne abbonnement på visse arkiver over internettet. Dette betales en måned ad gangen og kan lukkes med minutters varsel, hvis det misbruges. I praksis fungerer arkiverne således, at brugeren selv logger ind via sin PC og således selv kan søge efter oplysningerne.

Våben

Selvbeskyttelsesakten giver private lov til at eje et skydevåben, men det kræver fortsat en våbentilladelse udstedt af politimesteren. Det er stadig forbudt at bære våben uden for sin privatsfære, dvs. sit hus, sin bil eller sin arbejdsplads. En sikkerhedsvagt har dermed lov til at bære våben på sit arbejde med tilladelse fra arbejdsgiveren. Kan man bevise, at man er på vej til eller fra arbejde eller skydebane, er det tilladt at bære våbnet - men ammunition skal opbevares separat.

Kun visse typer våben er lovlige. Maskinpistoler og oversavede jagtgeværer er fortsat ulovlige.

Når et våben affyres (øvelse på skydebane undtaget), er det lovfæstet, at der skal indleveres rapport med udførlig begrundelse for brugen af våbnet osv. I de fleste tilfælde vil politiet foretage undersøgelser og skrive rapport. Et detektivbureau kan i visse tilfælde få lov til selv at indlevere rapport, men våbnet beslaglææges til undersøgelse i minimum 24 timer. Der kan gives dispensation til, at en detektiv kan beholde sit våben i åbenlyse sager, men det kommer oftest an på den enkelte kriminalbetjent. Uautoriseret brug af et våben (affyring af unødvendige skud, intimidering med våben, ulovlig besiddelse etc.) kan resultere i retsforfølgelse og civile søgsmål.

Enhver, der har en våbentilladelse, er registreret i politiets arkiver med våbenprofil og fingeraftryk.

Organiseret kriminalitet

Privatdetektiver må ikke undersøge sager der involverer organiseret kriminalitet (såsom narkotika, våbenhandel atc.). Hvis en sag skulle vise sig at være forbundet med organiseret kriminalitet, skal alle sagsakter, bevismateriale mv. øjeblikkeligt overgives til kriminalpolitiet, der så vil tage stilling til sagen. Sker dette ikke, risikerer bureauet retsforfølgelse under loven om tilbageholdelse af bevismateriale.

Politianmeldelse

Nøjagtig som alle andre borgere har privatdetektiver pligt til at tilkalde politiet, hvis de overværer kriminalitet eller i tilfælde af døde og sårede. Tilkaldes en ambulance, vil politiet automatisk få besked.

Bevisførelse

Detektiver kan fremskaffe og opbevare beviser på samme måde som politiet. De skal først overdrages, hvis en retssag påbegyndes. Hvis beviserne er fremskaffet uden dommerkendelse, er de stadig brugbare, men der må ikke være tvivl om deres ægthed.

Anholdelse

Et detektivbureau kan foretage en anholdelse af en mistænkt, såfremt han eller hun afleveres til grundlovsforhør og indsættelse i arrest inden fire timer. Politiets tidligere ret til 24 timers tilbageholdelse er indskrænket til 12 timer.

Hvis detektiverne ikke ønsker at foretage eller opretholde en arrestation, ken de overlade den mistænkte og eventuelle beviser til politiet. De risikerer dog, at politiet ikke finder materialet overbevisende og lader arrestanten gå igen (evt. med bevismaterialet).

Anklage

Hvis et detektivbureau eller dets klient ikke ønsker at inddrage politiet i retssagen, kan man ansætte en privat anklager eller selv føre sagen. Der betales i så tilfælde et depositum for hver dag, retten er sat. Dette inddrages, hvis sagen tabes.

Domfældelse

Når sagen er tilendebragt, kan der ske tre ting:

• Den anklagede frikendes og kan gå. Bureauet eller klienten idømmes eventuelt en bod.
• Den anklagede idømmes en bøde og eventuelt en bod til den forurettede. Hvis bøden ikke kan betales, overdrages den anklagede til fængselsvæsenet for en dags hæfte for hver 1000 E. Hvis boden ikke kan betales, kan den anklagede indgå i en afbetalingsordning eller sidde den del af boden, der ikke udbetales, af.
• Den anklagede idømmes fængselsstraf og overdrages til fængselsvæsenet.

Billedet på denne side er copyright Malik Hyltoft og Palle Schmidt, og er gengivet med tilladelse fra dem.