Velkommen til Detektivbureauet Grønholdt
Detektivbureauet Grønholdt
Vores specialer
Etik
Gode råd
Kontakt os

Om kampagnen
Bureauets historie
Personerne
Scenarierne
Links

Kommentarer om dette site, og evt. rapporter om fejl, såsom såkaldte døde links kan rettes til webmaster@groenholdt.dk.

Virkelighedens verden?

Valid XHTML 1.1!

Valid CSS!

Udenfor sæsonen

Oktober 2012, trist dag.

Preben Hyltoft (PH) tager imod opkald fra en Erik Bergqvist fra Svenska Dag, som er indlagt på Ålborg Hospital og vil have os til at finde Alexander Koyatchek, som viser sig at være en svensk indvandrer, der har modtaget Nobels litteraturpris for at skrive noget, han ikke selv forstår, men har været indlagt for at have skrevet. Han har i øvrigt været forsvundet i et års tid.

Vi kører til Ålborg (med Louise ved rattet - øv!), møder Erik (ubehagelig, højlydt bandende person), som aftaler ansættelsen og giver os en fax sendt fra Hotel Havblik i Råge (Vestjylland), hvor der står, at Alexander er blevet set og dusøren bedes udbetalt.

Louise tager igen rattet (øv!) for at køre til Råge, idet hun kommer med en eller anden vag undskyldning om, at vi jo ikke har travlt... Louise fortryder forhåbentlig at have taget rattet, da trucker Jack Fuckalot påkører os bagfra, fordi han er på akkord og ikke har tid til at vente på, at vi når frem. Hvis nu Alex havde styret bilen, var det aldrig sket!

PH og Alex får nogle knubs (det var det med sikkerhedsselen...), resten slipper uskadt. Bilen trænger til reparation, men klarer da turen til Krügers Motel, hvor der er lidt polakker og en hulens masse truckere, herunder Fuckalot. Mens vi andre forsøger os med små, sindrige planer såsom sukker i tanken, partisansøm under hjulene og velplacerede sedler, der kompromitterer Fuckalots seksuelle tilbøjeligheder, går PH direkte op til ham og fortæller ham sin ærlige mening om bilkørsel og almindelig høflighed, hvilket (efter et par ihærdige fornærmelser) fører til et større slagsmål.

Uden at gå i detaljer, så fik PH uddelt en pæn bunke klø til omkring 5 truckere (og fik også selv en del knubs), og Preben Scmidt (PS) slap heller ikke uskadt, selvom han ihærdigt prøvede at lade som om han ikke kendte PH, der endte med at måtte trække blank og skrige sig rød i hovedet for at dæmpe gemytterne (da der kom 9-10 truckere mere...).

Jack lover at betale for skaderne på bilen, som vi følgelig kører til Sørens Autoophug (hvor de også REPARERER biler!).

Hotel Havblik har vist sig at være et badehotel, der altså er lukket for sæsonen, så vi indkvarteres på Meiers Pensionat hos den søde, hyggelige og MEGET snakkesagelige enkefru Meier (og Junker Hans, den skræppende kanariefugl), som ved alt, hvad der sker i Råge, men ikke nødvendigvis kan huske hvornår (og verden udenom eksisterer vist ikke). Således får hun først henvist til doktor Ludvigsen, da hun kommer i tanke om, at den anden læge døde for 10 år siden...

På pensionatet bor desuden den noget mere stille eksistens Lars Lyngsø, som er i 20'erne.

Efter lægebesøg og aftensmad går vi en lille tur i området, PH og Mads får et kick ud af at se et par måger slå hinanden ihjel, og vi ender "tilfældigvis" nede omkring Hotel Havblik, som får et nærmere eftersyn med en lommelygte. Der er lukket for vinteren (sidst i september), men der er slæbt sand ind siden da, så nogen har nok låst sig ind og brugt faxen.

På hjemvejen går vi gennem sommerhusområdet og bemærker det eneste FULDT OPLYSTE sommerhus, der ser stort og dyrt ud (indendørs pool er et kvalificeret gæt), men der er ingen mennesker at se.

Købmandens lortehund gør hele natten (indtil kl. 06.02), så nogle får mere søvn end andre...

Altvidende enkefru Meier får (blandt andet...) fortalt, at pedellen Anker Strøm da har nøgle til Havblik, så vi opsøger ham og får at vide, at han da rigtigt nok har set Alexander gå fra sommerhusene og op mod byen for en uges tid siden (se, det var en brugbar oplysning...), og at han gerne vil have sin dusør. Derudover sidder han i netundertrøje (udenfor!) og læser aviser og ved skræmmende meget om vores tidligere sager.

Spoilerwarning

Vi får ham (vist nok) til at forstå, at vi ikke bare lige kan give ham dusøren og går ned mod stranden, hvor vi møder den g(eni)ale AI-computergut Knut K. Kærgaard ("Bare kald mig Knut Kærgaard"), som bor i det oplyste luksussommerhus og får besøg af Alexander en gang om ugen, hvor de snakker og spiller blindskak (men kun indtil det er åbenlyst, hvem der vinder, så er der jo ingen grund til at fortsætte). Der er vist nok et par dage, til han kommer næste gang, men KKK er ærligt talt ikke det mest pålidelige vidne, når det gælder dagligdags ting som at slukke lyset og huske ugedage.

Det var i øvrigt heromkring, jeg tilfældigt fik nævnt, at Alex har 3 i forbrug - det har ret beset ikke noget med historien at gøre, men jeg er sikker på, at vi, der var til stede, gerne vil benytte et par linjer til at mindes udtrykket på Henriks ansigt, da han hørte det :-) Man skulle have haft et kamera!

Men nu tilbage til historien: Der er tilsyneladende ikke andet at gøre end at holde vagt ved sommerhuset og vente et par dage, men så får PH et nyt og spændende indfald: Han snubler over en sko, der viser sig at sidde på foden af en død og ubehageligt forrådnet Karsten Thomassen, som er sælger for CompuFert, der arbejder med plantegenkendelse til gødemaskiner. PS tjekker firmaet, som ligger i Glostrup (her var jeg midlertidigt fysisk fraværende, men forstod da, at de var parat med en dækhistorie om, at Karsten endnu ikke er kommet hjem fra Østen; han har vist været forsvundet i en måneds tid), mens PH anmelder ligfundet til politiet i Ålborg.

Tirsdag d. 23/10 -2012

Preben Hyltoft sidder denne dag ved det store oplyste sommerhus og holder udkig efter AK (det er et beskidt arbejde men...)

Imens sidder resten af holdet på Meyers Pensionat og bliver her kontaktet af Peter Madsen, der er sikkerhedschef for Torben Hjejle. Enkefru Meyer er noget familie og han lægger mærke til, at der er nye folk i byen. Vi fortæller ham at vi er fra IT-firmaet "Gazer Consulting" - og på personaletur. Vi fortæller med vilje ikke sandheden, da vi er bekymrede for, om der er en forbindelse mellem fabrikken og AK's forsvinden.

Vi kontakter politiet for at høre mere om liget vi fandt i sommerhusområdet, og som de nu har fjernet. Manden hed Carsten Thomassen, var fra Østjylland, og solgte arbejdscomputere til store firmaer. Han er død ved kvælning, mellem 4 og 5 uger før vi fandt ham. Politiet kontakter os, hvis vi skal sættes på opgaven.

Vi sætter os til at vente på de arbejdere der forlader fabrikken ved næste holdskift. Med lidt charme og lidt overtalelse får vi sneget os til at snakke nærmere med nogen svagt dansktalende polakker om fabrikken og dens ansatte. Om aftenen tager nogle stykkker af os op til de festlige polakker med en ordentlig røvfuld vodka!! Dette fører naturligvis til en masse hyggesnak druk og sågar skakspil - hvor en ung mand lammetæver alle skakmodstandere han kommer i nærheden af. Da vi viser dem billedet af AK fortæller polakkerne, at de boede sammen med ham. Han kaldte sig Pavel Kohut, og forlod byen med en trucker for et par dage siden. Han sagde at hans far var dødeligt syg, og at han var nødt til at tage hjem!

Vi informerer Svenska Dag om vores nyopdagede oplysninger.

Onsdag d. 24/10 -2012

Torben Hjejle opsøger os næste morgen på Meyers Pensionat. Han har talt med sin sekretær om os, vi er naturligvis blevet tjekket, og de undrer sig nu over, hvad "Gazer Consulting" laver i Bureau Grønholdts bil!?! Vi indrømmer hvem vi er, og fortæller, at vi efterforsker mordet på Carsten Thomasson (hvilket også er delvist sandt). Vi aftaler at mødes med ham og produktionschefen til et møde og en rundvisning klokken 13.30.

Til mødet får vi at vide at produktionschefen intet ved om Carsten Thomasson. Torben Hjejle bekræfter at Pavel Kohut ikke er mødt på arbejde i denne uge. Vi får herefter en - ret ligegyldig - rundvisning og henter til sidst en oversigt over de lastbiler (én), der kørte til og fra Råge i Mandags.

Efter en kontakt til "Københavns Vognmænd" finder vi ud af, at det er en blindgyde. Chaufføren har ikke taget en blaffer op den angivne dag.

Nikolaj tager ud til "Krügers Motel" for at lede efter truckere der kan have kørt med AK (modigt gjort, men han var selvfølgelig heller ikke deltager i det tidligere "intermezzo" samme sted). Han falder i snak med "LuderPreben" (Preben 3 !?!), som satte AK af ved Aalborg station. AK fortalte at han skulle hjem!

Fra Aalborg station har han sandsynligvis taget toget ud i den vide verden. Ingen ved hvorhen... for hans far døde da han var dreng, og han er nok ikke taget hjem til den svenske skærgård. Vi stopper mens legen er god og scorer "grundbetalingen" fra "Svenska Dag".

Vi scorer dragen - tager skatten - og skrider!!!