Højt at flyve, dybt at falde

To kilo peber... Hvad laver jeg med to kilo peber i en fremmed by? Folk taler et eller andet mærkeligt (og ikke særlig kønt) sprog. Det er sikkert tysk - men det er da længe siden, vi kom hjem fra Hamborg...?

Nå, en god start er altid: Hvad har jeg på mig? Skjorte, jakke (selvfølgelig medaljonen), bukser, sokker, sko, mobil (6/6 kl. 11.08) , pung (500 cash), nøgler, to baner coke. Nå, det forklarer da lidt... men hvorfor taler de tysk? Lad mig se: Coke, fest, Templet, telefonopringning, børneattentat, Basel, flyvetur... åh, gud! Jeg tror, jeg sang fødselsdagssang for Preben i flyet! Jeg gav ham vist også det par leopardplyshåndjern, jeg købte af bøsse-Martin. Okay, out goes the pepper!

Hvad har jeg mere gjort af tåbelige ting? Prøvede vist hårdt på at præsentere mig for vores kontaktperson hernede (kønt førstehåndsindtryk!), men Preben holdt mig tilbage, indtil Nicolai distraherede mig ved at vise mig de sejeste biler (hvorfor er jeg så nem, når jeg er høj?).

Åh gud! Jeg tror, jeg kom til at fortælle Nicolai en masse om mine plejeforældre og min tid på børnehjemmet! Hvad fik jeg sagt? Hm, far død af kræft, mor i en bilulykke inden jeg fyldte fem. Tina og jeg på børnehjemmet Tusindfryd i Hornbæk de næste tre år, indtil mosterog onkel vendte hjem fra Mexico og blev vores plejeforældre. Vi bosatte os i Klampenborg (i det mindste gav jeg ham ikke adressen! Tror jeg...) i det store, seje hus med indbygget tropehus og swimmingpool, det gigantiske slikskab, supersofahjemmebiografrummet og det vilde legeværelse. Hm, jeg tror nu godt nok, mine plejeforældre var langt sejere end den ægte vare. Kynisk, måske, men sandt - ja, det var vist det hele. Mere fortalte jeg ham nok ikke... suk!

Årh, for en i så sku´ da også lige... hvordan kan Louise også finde på at kalde mig på arbejde midt i en fest? Helt ærligt! Hun burde da kunne høre, at jeg var høj! Jeg må huske at skyde hende ved lejlighed.

Godt så, taxa tilbage til de andre, ved ikke helt, hvad de har gang i. De er vist ved at gennemsøge området (det ser godt nok heller ikke godt ud). Hvis de ikke snakker til mig, snakker jeg heller ikke til dem (især ikke Preben, den gamle idiot!) - med lidt held glemmer de, hvordan jeg har opført mig i dag. Det kunne godt nok nemt være gået meget galt.

Dagens første lyspunkt: Vi får en Mercedes Enforcer! Men det gamle høhoved holder selvfølgelig stædigt fast i nøglerne og kører os adstadigt (=dræbende langsomt - han er da til fare for trafikken med det tempo!) ud til en tankstation, hvor en mistænkt er gået i selvsving og har barrikaderet sig med en god gang sprængstoffer og andet godt.

Da vi når frem er han allerede solidt dækket op af politiet og er forresten ved at bløde ihjel omme bag sit kul-læs. Vi bruger en frygteligt masse tid på at spekulere på, hvad vi nu skal gøre ved det hele, før Preben tager sig sammen, bøffer mine cigaretter og går hen til manden for at snakke med ham (men inden da skal han liige lefle lidt og tage mig om nakken som en anden storebror. Jeg slår selvfølgelig hans arm væk, og så kigger han helt vildt mærkeligt på mig. Så hold dog op! Hvorfor kan han ikke fatte, at jeg ikke gider være i nærheden af ham? Camilla lader da til at have fanget, at jeg gerne vil have hende på afstand. Det må være noget med den kvindelige intuition.).

Nå, den blødende mand har en afsikret granat i hånden, og hvis Preben ikke når at få den pacificeret, skal jeg køre vores Enforcer hen over den for at dæmpe eksplosionen. Det er der da noget ved! Desværre vælger manden i stedet at lade den springe inde i kul-læsset, men i det mindste skal jeg køre bilen hen for at skærme Preben, da han kommer spænende ud. Mand, for et drøn! 8-)

Hm, det er nok i virkeligheden ved at være på tide at finde ud af lidt mere om, hvad der foregår, så jeg spørger Louise om, hvad det egentlig er, sagen går ud på, sådan cirka fra vi ankom i morges. Hun kigger noget spidst på mig, men siger i det mindste ikke noget. Det skulle hun også bare lige prøve på: Hvem var det måske, der hev hvem væk fra en fest? Men jeg får da at vide, at der er en lille pige, der er blevet bortført fra DIM - det forklarer, hvorfor flere af de andre mistænkte (der var åbenbart en del) gik rundt og købte bleer.

Midt under al vores efterforskning opsøger Preben mig guddødeme igen! Jeg får mine cigaretter igen (minus en halv, som Preben har røget?) samt udsættes for et mindre forhør. "Hvad er problemet?" "Why the silent treatment?" As if! Det er jo ikke fordi jeg udsætter ham for en eller anden bestemt metode eller teknik eller noget. Bare fordi han begynder at læse psykologibøger tror han straks, at der skal være en dybere mening med ethvert humørudsving. Jeg synes bare, han er en nar, og sådan er det altså. Mit dårlige humør behøver vel ikke være noget med, at min rektalfase har suspenderet diametralroden eller noget, vel? Han griner også helt vildt meget af en lille kommentar om Louises PMS - så var den altså heller ikke sjovere, Preben. Men han lader til at være tilfreds med de sparsomme svar, jeg har givet ham og lader mig være i fred for at gå op og hænge op ad Louise i stedet for. I guder!

En ny mistænkt skal forfølges, og denne gang har jeg nøglerne. Preben sidder selvfølgelig hele tiden og kommer med gode råd og smarte kommentarer, som om jeg ikke kunne finde ud af at skygge en bil! Vi ser den mistænkte besøge et hotelværelse, som vi undersøger, mens politiet fortsætter skygningen. Der er nu ikke meget grin ved hotelværelset, så inden længe fortsætter vi ind til byen, hvor vi ser ham skifte militærbukserne ud med et nydeligt jakkesæt (og Louise hidser sig op: Hun mener åbenbart, det er dyrt at give 8000 for et jakkesæt), køber lækker chokolade, ser på piger (i Basel?) og ser generelt ud til at ville nyde sine sidste timer.

Netop som politiet har besluttet sig for at rykke ind og anholde ham, går han helt amok, laver en xXx´er (wow!) og stikker af ned til floden, hvor han hopper i. Vi er selvfølgelig efter ham, og mens Preben og Camilla svømmer efter ham, bliver jeg oppe på bredden, så jeg kan guide dem. Jeg kan også se, da han trækker en pistol og råbe til dem, at de skal dukke sig, men se til, om de gør det! Preben gør sig faktisk højere, sikkert for at fange kuglen kuglen med brystet af angst for, hvad den kunne gøre ved hans lille Camilla. Den store idiot! Okay, så jeg ville have gjort det samme i hans sted, men det gør ham ikke til mindre idiot, når han gør det! Han insisterer tilmed på at blive ved med at jagte manden (som han har fået skudt lidt på selv), selvom jeg råber oppefra, at jeg nok skal få ham i land. Hvor dum og stædig kan man være?

Nå, jeg kommer i vandet, og det gør Louise også, mens Nicolai bliver på bredden og smider redningsringe ud til os. Vi får idioten bugseret op (om idioten er den mistænkte eller Preben ved jeg ikke helt), og Nico er parat med tæpper, te og tunsandwich.

Som den eneste i bureauet, der ikke har været i floden, bryder han ud i et karakteristisk, gigantisk nys. Prosit, Nico, og så ses vi om en uge.